Festivalgængeren er blevet et luksusdyr
Den moderne musikfestival er en kort kulturoplevelse på 1. klasse – langt fra tidligere tiders ugelange musikfestivaler med høj musik, tvivlsom mad og dårlig søvn.
Den moderne musikfestival er en kort kulturoplevelse på 1. klasse – langt fra tidligere tiders ugelange musikfestivaler med høj musik, tvivlsom mad og dårlig søvn.
De dage er ved at være ovre, hvor den typiske festivalgænger headbanger natten væk til et obskurt grungeband og vågner næste morgen i et tilfældigt telt med tømmermænd og en halvtygget shawarma i kindposerne.
Festivalgængeren anno 2017 er mere tilbøjelig til at fjerne de sidste rester stout-braiseret vildsvin med tandtråd og lade indtrykkene fra dagens indieband og berigende »art talk« synke ind, inden vedkommende folder tøjet pænt sammen og lægger sig til at sove i en opredt hotelseng.