JERUSALEM: 54 egyptere blev i går idømt livsvarigt fængsel. 101 andre blev idømt mellem tre og ti års fængsel for at have medvirket til vold og kaos og for støtte til Det Muslimske Broderskab med udgangspunkt i urolighederne sidste år i august, efter at den islamistiske præsident Mohamed Morsi var blevet afsat.

Søndag modtog 127 anklagede domme på ti års fængsel for at have deltaget i uroen. Ved en domstol i Cairo blev 37 anklagede hver idømt 15 års fængsel for terrorplaner, våbenbesiddelse, hærværk samt for at have forårsaget forstyrrelser i trafikken. En 16-årig dreng blev i samme sag idømt tre års fængsel.

Den afsatte diktator Hosni Mubarak (foto) blev i går idømt tre års fængsel og en bøde for svindel med offentlige midler. Hans to sønner blev hver idømt fire års fængsel.

»I stedet for at følge lovene, tillod han og sine sønner sig den frihed at tage, hvad de havde lyst til fra offentlige midler,« sagde dommeren ifølge Reuters.

Normalt ville det ikke give nogen mening at sidestille domme relateret til vold og terror med korruption, men mange egyptere gjorde i går på Twitter opmærksom på forskellen. Tirsdag blev en revolutionær aktivist idømt to års fængsel for at have overtrådt en ny lov mod at demonstrere uden tilladelse. Andre har fået tilsvarende straffe.

Fornærmelse af hæren eller islam kan også give strenge straffe, og både internationale medier samt seksuelle minoritetsgrupper er blevet retsforfulgt. Ingen fra hæren og kun ganske få fra de egyptiske sikkerhedsstyrker er blev dømt for overgreb med brug af tortur og dødelig vold under Mubarak-regimets sidste dage og det efterfølgende kaos.

Man kan ikke nødvendigvis konkludere, at den 86-årige Mubarak er sluppet billigt. Han modtog sin dom lukket inde i det særlige egyptiske »retsbur«, og modsat flere tidligere retshandlinger mod ham blev der denne gang vist TV-billeder. Mubarak havde fået lov at møde frem i jakkesæt, men var flankeret af sønnerne, som var iført fangedragter.

Med dommen i går fulgte en bøde på omkring 16 millioner kroner og krav om tilbagebetaling af mere end 96 millioner. Forude venter en ny retssag mod Mubarak, efter at en tidligere dom på livsvarigt fængsel for overgreb begået i 2011 blev annulleret af en appeldomstol på grund af mangler i retsbehandlingen.

Men det er tydeligt for alle, at både domstolene og regimet er langt mere optaget af at slå hårdt ned på de kritikere, der stiller spørgsmålstegn ved den militære magtovertagelse sidste sommer. Ved præsidentvalget om en uge forventer alle, at Abdel Fattah al-Sisi vinder stort. Det var ham, der som militær øverstbefalende fjernede eks-præsident Morsi. Nu har han valgt at stille op til præsidentposten for at »opfylde folkets vilje«.

Nogle fremhæver, at korruptionsdommen mod Mubarak kan bringe to af Sisis trofaste støtter, premierministeren og efteretningschefen, i søgelyset som medskyldige. Omvendt kan dommen give troværdighed til Sisis valgløfter om, at han vil gøre op med udbredt korruption fra Mubarak-tiden.

Det ville have vakt voldsom opsigt, hvis Mubarak havde fået lov at gå fri. Socialisten Hamdeen Sabahi har som eneste udfordrer til Sisi advaret om, at »egypterne vil gøre oprør, hvis den politiske linje under Hosni Mubarak – der har gjort egypterne fattige, udplyndret landets ressourcer og svækket landets globale position – bliver videreført«.

Flere iagttagere mener, at militæret i sin tid havde en klar interesse i at undgå, at Mubarak overdrog magten til sine sønner. De er nu passiviseret men ikke med så voldsom en straf, at embedsmænd og forretningseliten behøver at frygte et decideret opgør med fortiden rettet mod dem.

Mubarak selv blev for et år siden erklæret dødssyg og overført fra fængslet til en militærbase ved Nilen i Cairo. Hvis han er for syg, kan han undgå ydmygelsen ved at komme i fængsel igen. Der er mange forskellige vurderinger af, om eller i hvilken grad Sisi og hans inderkreds direkte styrer retssystemet. Men i sidste ende bestemmer general Sisi i dagens Egypten. Det er ingen i tvivl om.