I dag vender vi det blinde øje til, selv om vi godt ved hvilke børn, der får problemer, allerede inden de kan gå. Det mener den radikale leder, Morten Østergaard, der vil yde særlig støtte til udsatte forældre, inden de når at sætte en fod forkert.
Vi skal ikke vente med at gribe ind.
Til lille Arthur opfører sig udadreagerende i børnehaven. Til det bliver tydeligt for læreren i indskolingen, at hans ordforråd er markant mindre end de andre børns, eller til at hans forældre selv beder om hjælp.
For allerede inden Arthur har taget sine første skridt, ved vi godt, om han med stor sandsynlighed er et af de børn, der aldrig får en chance for at gøre karriere i andet end regeringens fattigdomsstatistik.
Det fastslår den radikale leder, Morten Østergaard, som varsler et opgør med det, han betegner som berøringsangsten for at gribe ind med hjælp og støtte til forældre, inden de når at skade deres børn.
»Lige nu vender vi det blinde øje til alt det, vi ved om, hvilke børn og unge der får problemer. Og vi ved det allerede fra før, de kan gå. Vi ved det lang tid før, de optræder i statistikken over unge, der i længerevarende perioder er uden arbejde og uddannelse. Vi ved det før, der måske bliver lagt mærke til en udadreagerende adfærd i institutionen. Hvorfor sætter vi så ikke ind fra første færd? Allerede i graviditeten? Hvorfor overlader vi de her børn til deres skæbne,« spørger Morten Østergaard.
Han har gennemtrawlet den fattigdomsredegørelse, som regeringen præsenterer i morgen. Og det er med den i hånden, at han kan fastslå, at er du barn af forældre, som har været uden job tre år i træk, som ikke har nogen erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor den ene forælder er under 23 år, så er det virkeligt svært at frigøre sig fra sin sociale arv.
Det gælder ikke mindst for børn, der har været anbragt og dermed burde have fået hjælp. En viden, som vi slet ikke drager nytte af i tilstrækkelig grad i dag, mener den radikale leder.
»Der er en berøringsangst over for at bruge denne viden til at lave en indsats over for mennesker, som endnu ikke har sat en fod forkert i forhold til deres børn. Men hvor man bare ved, at risikoen for, at de kommer til at gøre det, er stor. Og det er da en udfordring, at sige til forældre, at vi fra starten af jeres børns liv gerne vil gøre en ekstra indsats for jer. Fordi man ligesom får antydet, at de er dårlige forældre. Og det er de jo ikke. Men risikoen for, at de bliver det, er større hos dem end hos andre,« siger Morten Østergaard.
Den radikale formand har inviteret Berlingske hjem i rækkehuset på Amager for at sætte ord på de holdninger og målsætninger, som vil gennemsyre de næste ugers politiske fokus på de allermindste.
Hans toårige søn, Emil, render rundt og sparker til en badebold inde i stuen, og det er tydeligt, at Østergaard er i den periode af et voksenliv, hvor børns opvækstvilkår ligger ham meget på sinde.
»Jeg har selv oplevet, hvordan velfærdssamfundet står klar, når man får børn. Og det gælder for langt de fleste børn. I Danmark har vi sundhedsplejersker og gratis uddannelse, som betyder, at dine forældres indkomst ikke hænger som et åg over dig. Men for børn, der fødes under rigtigt svære vilkår, der er det som om, at velfærdssamfundet ikke er i stand til at frigøre dem fra deres baggrund,« siger Morten Østergaard.
»Jeg tror, at jeg kan sige på vegne af alle radikale, at hvis vi kun måtte lave én ting om i Danmark, så ville det være det. Vi ved, at den sociale mobilitet voksede kraftigt indtil de første årgange i 1970erne. Siden da har den ligget nogenlunde fladt. Den her generation af radikale har sat os som mål, at nu skal vi igen skabe fremgang, når det gælder om at give en hånd til dem, der har det allersværest«.
Det er tydeligt, at Morten Østergaard er i gang med at sætte en tyk streg under, at han går op i meget mere end topskat, boligskat og økonomiske hængekøjeproblematikker.
Men han vil også gerne forklare, hvorfor han som lige dele social og liberal er villig til at lade staten blande sig i den enkelte families liv, inden vi med sikkerhed ved, om det er påkrævet.
For det kan vel godt føles grænseoverskridende for de pågældende forældre?
»Jo, men det handler om at tilbyde en hjælpende hånd til vordende forældre, som er i risiko for at sætte børn i verden, der får det svært. Den viden, vi har på området, tilsiger, at det er noget, vi skal gøre sammen med familien. Det er ikke noget, vi skal gøre imod nogen. Og vi må forlange af kommunerne, at de også arbejder på den måde,« siger han.
Hvilke tiltag, kommunerne helt konkret skal benytte sig af, vil han først fortælle om, når selve udspillet lanceres.
»Men vi vil gå til valg på en fundamentalt anden tilgang til, hvordan vi sikrer reelt lige muligheder i Danmark, ved at sætte ind hos de børn, som vi godt ved får problemerne, og som vi svigter i dag, indtil vi kun kan reparere på de skader, der er sket. Vi er nødt til at gøre op med årtiers social praksis. Jeg taler om et opgør med brandslukningstankegangen,« siger Morten Østergaard.
I har haft magten i snart fire år. Hvorfor har I ikke allerede hjulpet de udsatte børn?
»Vi har prioriteret fattigdomsbekæmpelse med afskaffelse af kontanthjælpsloft, starthjælp og 300-timersregel. Det har virket. Men den her type analyse viser bare, at de her problemer ikke løses med en check. De kan løses med en indsats, som skal starte noget før,« siger Østergaard.
Hvorfor er udspillet om fattige børn et radikalt udspil og ikke et samlet SR-udspil. Så kan man jo ikke være sikker på, at det bliver til noget, hvis I genvinder magten?
»I regeringen har vi et daginstitutionsudspil på vej, og vi har en fattigdomsredegørelse, som vi kommer med i denne uge. Så gør vi radikale os nogle tanker om, hvad man på ryggen af det kan gøre efter et valg. Regeringen har vist, at den her sti er vi villige til at betræde, og nu vil vi gerne videre ad den. Og vi har heldigvis råd til, at vi kan vælge i en periode at investere i forebyggelse og vente på gevinsten, fordi vi har finansieret ekstra tre milliarder kr. om året hvert år de kommende år.«