Dansker vinder 50 millioner i Lotto
En heldig dansker er her til aften blevet knap 50 millioner kroner rigere. Se hvor kuponen er købt.
En heldig dansker er her til aften blevet knap 50 millioner kroner rigere. Se hvor kuponen er købt.
En dansker ramte aftenens vindertal og SuperTallet i Onsdags Lotto og vinder dermed den næststørste gevinst i danmarkshistorien. Den lyder på 49.937.681 kroner og er på vej til en spiller i Vordingborg. Det skriver Danske Spil.
Vinderkuponen er købt i Boulevard Kiosken på Boulevarden i Vordingborg.
Gevinsten kommer efter en anden dansker for knap tre uger siden vandt alle tiders største gevinst på hjemlig grund, da 135 millioner kroner kom i hus i Eurojackpot. Dagen efter faldt den største Joker-gevinst til dato, nemlig en gevinst på 43,8 millioner kroner, nummer to på listen over de største gevinster. I hvert fald frem til i aften, skriver Danske Spil.
I aftenens Onsdags Lotto ramte to spillere de seks vindertal - den omtalte dansker og en finne - og de får dermed begge fingrene i de store puljer. Gevinsten er den næststørste danske gevinst nogensinde og er samtidig den største danske gevinst i Onsdags Lotto nogensinde.
Vindertallene var i øvrigt: 4, 18, 20, 25, 37, 38, tillægstal: 11, 17, supertal: 20