Der er brug for flere erhvervsskoler, hvis Danmark skal kunne følge med behovet for flere faglærte. Det mener Danske Regioner, der især peger på, at skolerne skal placeres i yderområderne.
En masse larm af metal mod metal, en duft af jern og et blåt lys, der er for skarpt for øjnene at kigge direkte ind i.
Det er de første indtryk, man får, når man træder ind på Nordisk Staals fabrik i Frederiksværk. Her skal man passe på gnister fra vinkelsliberne, og så langt øjet rækker, ligger der buede metalstykker til fundamenter til havvindmøller.
De fleste ansatte på den nordsjællandske fabrik er smede. Men smedene er ved at blive en truet race, fordi færre unge søger ind på erhvervsskolerne. Det skyldes blandt andet, at der nogle steder er meget lang transporttid til skolerne, som ligger i langt færre byer end eksempelvis gymnasier. Derfor kommer regionerne nu med en række anbefalinger til Undervisningsministeriet om, at der er behov for flere erhvervsskoler.
Den 24-årige smedelærling Dennis Benzon hos Nordisk Staal har drømt om at blive smed siden teenagealderen. Men den drøm var nok ikke blevet til virkelighed, hvis ikke det havde været for smedeuddannelsen i Frederiksværk.
»Vores datter kom til verden to dage, inden jeg startede på grundforløbet, så hvis jeg skulle have været frem og tilbage til Ballerup (hvor den nærmeste smedeuddannelse ligger, red.), kunne det ikke gå op. Den korte afstand har klart gjort det nemmere,« siger Dennis Benzon, da vi har søgt ly for larmen i et mødelokale.
En analyse fra Danske Regioner viser, at risikoen for frafald er langt større, hvis en elev har lang afstand til skolen, end hvis den er kort.
»Vi arbejder for at skabe vækst i alle regioner og dele af landet, og vi kan se, at flaskehalsen for at få det til at lykkes er, at vi står med en stor mangel på faglærte frem mod 2020,« siger Danske Regioners næstformand, Jens Stenbæk.
Unge i kommuner, der har den højeste gennemførelsesprocent på erhvervsuddannelser, har i gennemsnit ti minutter og fire kilometer kortere til deres uddannelse, end unge i kommuner med lavest gennemførelsesprocent.
Danske Regioners udmelding kommer i forbindelse med en udbudsrunde, som erhvervsskolerne lige nu er i gang med henblik på, hvor der skal være flere afdelinger fra 2017. Der er deadline for udbudsansøgninger i februar 2016.
Det er især i yderområderne, Danske Regioner anbefaler at oprette flere erhvervsskoler.
Jens Stenbæk vil ikke komme med et konkret bud på, hvor mange flere erhvervsskoler, der er behov for, men påpeger, at der ligger gymnasier i 100 danske byer og kun erhvervsskoler i 60 byer.
»Det er vigtigst for os lige nu, at afstanden forkortes. Om der så bliver 20 eller 40 udbudssteder mere, er ligegyldigt, men vi skal ind i en udvikling, hvor vi forkorter afstandene,« siger næstformanden,
Han forklarer, at de nye udbudssteder meget vel bliver såkaldt satellitafdelinger af allerede eksisterende skoler, der opretter nye afdelinger.
Analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i 2020 vil mangle op mod 30.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, og det tal risikerer at stige yderligere, hvis tilgangen til erhvervsuddannelser fortsat falder.
Det mærker de også på Nordisk Staal, hvor de endda må sige nej til ordre, forklarer direktør Jan Sørensen.
»Vi kan i den grad mærke, der er pres på, så det er en katastrofe, at der mangler så mange,« siger direktøren, der var en af hovedkræfterne bag at få smedeuddannelsen til Frederiksværk.
»Vi har en virksomhed, der forhåbentlig kan sikre en masse arbejdspladser i fremtiden, men ikke uden faglærte,« siger Jan Sørensen.
Danske Regioners Jens Stenbæk er enig og mener også, at der er fokus på væksten. Der mangler dog en væsentlig del.
»Det er op ad bakke, som situationen er lige nu, fordi vi ikke har uddannede faglærte, og vi får for få ind på erhvervsuddannelserne,« siger han.
Danske Erhvervsskoler mener også, at det vigtigste er et godt geografisk udbud, hvis man skal nå målsætningen om at tiltrække 30 pct. af de unge om ti år.
»Vi får ikke eleverne, hvis skolerne ikke er der. Det er en god idé at mindske afstandene, men der skal være økonomi i det,« siger direktør Lars Kunov og forklarer, at det bliver for dyrt, hvis det bliver for småt.
Alle tre er dog fortrøstningsfulde i forhold til at få politisk ørenlyd til det stigende behov.
Jens Stenbæk tror og håber, at ministeriet vil lytte til regionernes anbefaling, og han oplever, at regeringen er opsat på at lykkes bedre med erhvervsuddannelserne end hidtil.
Stål-direktør Jan Sørensen mener, at industriens uddannelser i en periode har været talt ned af politikerne, men har de sidste år oplevet den modsatte tendens.
»Det ser ud, som om de er på vej igen, for mange interesserer sig for det – også politikere. Det er en kæmpe hjælp, at der er nogen, der er begyndt at vågne op,« siger han blandt andet med henvisning til erhvervsskolereformen, der blev effektueret i august i år for at mindske frafaldsprocenten.
Da politiaftalen faldt på plads, fik erhvervsskolerne 150 mio. kr. De kan således ånde lettet op næste år, hvor de reelt slipper for de to pct. omfordelingsbidrag, som resten af uddannelsessektoren omfattes af på den kommende finanslov. De bliver dog omfattet af omprioriteringsbidraget i 2017-2019.