Danske Bank sigtet i fransk hvidvask-sag
De franske myndigheder sigter nu Danske Bank i forbindelse med en sag om mulig hvidvask gennem storbankens estiske afdeling. Det tegner et billede af større problemer i Danske Bank Estland end hidtil antaget.

De massive problemer med hvidvask i Danske Banks estiske afdeling har nu bragt storbanken en fransk sigtelse på halsen.
Danske Bank er onsdag ved den franske domstol Tribunal de Grande Instance de Paris blevet sigtet i forbindelse med efterforskning af mistanke om hvidvask forbundet med transaktioner udført af kunder i Danske Bank Estland i perioden 2008-2011, oplyser storbanken i en pressemeddelelse.