Danmark giver over 17 milliarder kroner i ulandsbistand, men andelen af pengene, der går til at hjælpe verdens fattigste skrumper, skriver Jyllands-Posten.

Avisens gennemgang af Finansloven 2015 viser sammen med tal fra Udenrigsministeriet, at 6-8 af de godt 17 milliarder kroner ikke går til bekæmpelse af fattigdom, men til at modtage flygtninge i Danmark, afhjælpe jordskælv og epidemier, betale for forsvarets og politiets internationale indsats, erhvervsstøtte eller administration af bistanden. Det betyder, at mindst 35-40 procent af bistanden går til andre formål end at hjælpe verdens fattigste.

Modtagelse af flygtninge i Danmark ventes i år at koste 3,5 milliarder kroner, og en stigende andel af ulandsmidlerne går til humanitære katastrofer som i Syrien.

Udviklingsorganisationerne er bekymrede over udviklingen og Frans Mikael Jansen, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, kalder det et stigende problem, at der bliver mindre hjælp til egentlig fattigdomsbekæmpelse.

Han mener ikke, at udgifter til flygtninge i Danmark kan kategoriseres som udviklingsbistand.

Udviklings- og handelsminister Mogens Jensen (S) forklarer, at den langsigtede fattigdomsbekæmpelse er under pres på grund af de største flygtningestrømme siden Anden Verdenskrig.

Venstre har i valgkampen sagt, at man vil skære 2,6 milliarder i den årlige ulandsbistand svarende til cirka 15 procent.

Udviklingsordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) understreger, at Danmark med partiets forslag fortsat vil overholde FNs overordnede mål om at give 0,7 procent af vores bruttonationalindkomst i bistand.

»Der går en stigende andel til blandt andet modtagelse af asylsøgere, men V ønsker samtidig en anden asylpolitik, som, vi mener, vil føre til færre asylsøgere i Danmark,« siger han til Jyllands-Posten.