Danmark er et helvede i ny Netflix-serie
I »The Rain« falder en dræbende regn over danske byer, marker og skove. Det er et godt afsæt for en øko-apokalypse, men realiseringen savner saft og kraft.
I »The Rain« falder en dræbende regn over danske byer, marker og skove. Det er et godt afsæt for en øko-apokalypse, men realiseringen savner saft og kraft.
»Der er noget i regnen. En virus der slår alt ihjel.«
Ordene falder i »The Rain« og er en præcis beskrivelse af præmissen i serien, der er en nyhed på flere måder. Den er nemlig ikke bare den første Netflix-producerede danske serie, men også den første af slagsen, der udspiller sig i en postapokalyptisk dansk virkelighed. Altså efter en altødelæggende katastrofe. Og hvor er det dog befriende at se en serie på dansk grund, der ikke handler om opklaringen af et mord eller om en dysfunktionel familie, men udspiller sig i en meget større skala og benytter sig af store dramatiske armbevægelser.