Hvis kun kvinderne havde stemmeret, ville Helle Thorning-Schmidt måske være en gladere kvinde. I hvert fald peger Politikos grafik Sådan stemmer danskerne i retning af, at chancen for en rød valgsejr ville være større, omend der er dødt løb mellem de to blokke

Politiko har tidligere afsløret, at kvinder foretrækker kvindelige partiledere. Om det er derfor, blå blok (der pt. ikke kan bryste sig af en eneste kvindelig partileder) klarer sig dårligere hos kvinderne end hos mændene i meningsmålingerne, må stå hen i det uvisse.

Måske er det en fordom, at kvinder er mere venstreorienterede end mænd, men ikke desto mindre viser meningsmålingerne, at både Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og De Radikale har større opbakning hos de kvindelige vælgere end hos de mandlige.

Vil du tjekke, om resten af dine fordomme om danskernes stemmeafgivning holder? Bliv klogere i Sådan stemmer danskerne.