Den ene bruger folketingsvalget til at afhjælpe sin ensomhed. Den anden vil have de nødvendige ideer til debat. Selvom han godt ved, at han ikke får en karriere på Christiansborg. Mød dem, der står nederst på stemmesedlen.
Mange af dem ved godt, at de ikke bliver valgt. Alligevel prøver en række kandidater at blive valgt til Folketinget ved at stille op som løsgængere.
Og flere kan være på vej. De seneste måneder har Økonomi- og Indenrigsministeriet fået flere henvendelser om ugen fra håbefulde kandidater, der ønsker at komme på stemmesedlen som løsgængere.
Foreløbigt kender vi til 13 kandidater, der stiller op som løsgængere, men tallet kan reelt ligge højere, da kandidaterne har indtil 11 dage før valget - altså søndag den 7. juni - til at stille med de nødvendige vælgererklæringer, som det kræver at stille op som løsgænger.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
En af løsgængerne hedder Tom Gillesberg fra Schiller Instituttet, der bl.a. ønsker at opsplitte bankerne, så almindelig ind- og udlån adskilles fra spekulative investeringer. Han går også til valg på hurtigst muligt at få bygget en Kattegat-bro og få sendt danske magnettog på skinnerne.
»Jeg stiller ikke op for at få en karriere i Folketinget. Og derfor kan jeg være langt mere ærlig end de andre kandidater, fordi de stiller op for at få en karriere. Det er et spørgsmål om at få de nødvendige ideer til debat,« siger Tom Gillesberg.
En anden løsgænger på stemmesedlen er John Erik Wagner, som før er stillet op til både folketingsvalg og kommunalvalg. Han blev landskendt, da han under kommunalvalget i 2013 afbrød en debat i DR Byen og har i år gjort sig bemærket på valgplakater, hvor han er affotograferet splitternøgen.
Til daglig er John Erik Wagner arbejdsløs, og han ved godt, at chancerne for at komme på Tinge er lig nul.
»Som arbejdsløs giver det mig noget at stå op til. Føler jeg mig ensom, så tager jeg mine plakater ud på gaden og snakker politik med folk. Og så stiller jeg op til valg,« siger han.
Valgsystemet er indrettet, så det kræver 150 stillere i én opstillingskreds for at komme på stemmesedlen i en af landets 10 storkredse.
»De kan samle de nødvendige underskrifter på en tur ned ad Strøget, hvis de vil,« siger Kasper Møller Hansen, professor ved Københavns Universitet.
Men trods den lette adgang til stemmesedlen er vejen til Folketinget langt mere kringlet. Det kræver i omegnen af 20.000 stemmer. Valgforskere er enige om, at det er stort set umuligt at blive valgt til Folketinget uden et parti i ryggen.
»Det handler om at få opmærksomhed om sin person eller at komme med et antiautoritært statement,« siger Kasper Møller Hansen.
I nyere tid er det kun lykkedes for to personer at blive valgt som løsgængere. Den ene var Hans Schmidt i 1953, der repræsenterede det tyske mindretal. Den anden var Jacob Haugaard i 1994.
Nationalpartiet opgav for nylig at indsamle de nødvendige underskrifter for at blive opstillingsberettiget som parti. I stedet stiller partiet op med syv løsgængere i syv forskellige storkredse.
»Der skulle et mirakel til, hvis vi skulle nå at få 7.000 underskrifter ind i løbet af få dage. Det ville kræve, at Indenrigsministeriet arbejdede så hurtigt, som man aldrig havde set det før,« sagde Nationalpartiets formand, Kashif Ahmad, i den forbindelse.
Rune Stubager, professor ved Aarhus Universitet, ser Yahya Hassan som Nationalpartiets bedste bud på en kandidat, der kan trække et kredsmandat i Østjyllands Storkreds, hvor han stiller op.
»Det er ikke nogen walk in the park. Han skal profileres meget, hvis han skal have en chance,« siger han.
Men det kræver, at Yahya Hassan bliver endnu mere synlig end i øjeblikket, mener Martin Vinæs Larsen, valgforsker ved Københavns Universitet.
»Hvis han kan få de andre politikere til at angribe ham, kan han sætte dagsordenen,« siger han.
Valgforskerne er enige om, at det vigtigste for løsgængerne ofte er at komme på stemmesedlen, og at det tit bliver brugt af personer eller partier, der ønsker at gøre op med det etablerede system.
Det var også tilfældet i 2011, da Mads Vestergaard stillede op til folketingsvalget som løsgænger for Nihilistisk Folkeparti. I år er hans navn ikke at finde på stemmesedlen.
»Der er ingen grund til at genoptage det satiriske kunstprojekt, det var. De andre politikere udstiller fint meningsløsheden selv. Det er et politisk cirkus, der er endt i Vild Med Dans,« siger Mads Vestergaard, der i sin tid stiftede Nihilistisk Folkeparti.
Rettelse: Af en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Nihilistisk Folkeparti stillede op ved kommunalvalget i 2013. Det gjorde de retteligt i 2009.