Byens håb døde, da Tom fik en plastikpose over hovedet
Tom Hatcher troede, at han vendte hjem til sin barndoms tryghed. Han vendte hjem til det stik modsatte. For det rurale USA er i forfald, og de forladte finder håb i Donald Trump.
Tom Hatcher troede, at han vendte hjem til sin barndoms tryghed. Han vendte hjem til det stik modsatte. For det rurale USA er i forfald, og de forladte finder håb i Donald Trump.
En tidslomme er en besnærende illusion – ideen om, at man kan forlade 2016 og træde ind i en anden og mere simpel verden. »Coffee Shoppe« er sådan en illusion.
Den lille café ligger i War i West Virginia, en forkrøllet by med et krigerisk navn. Den 81-årige Orbie Cambell stillede sig bag skranken i cafeen i 1969 – før den første månelanding, inden Beatles gik i opløsning – og hun står der endnu. Hun har stået her så længe, at hun nærmest har en intuitiv fornemmelse for, hvornår kunderne kommer inden for en vis radius af cafeen.