Beskæftigelsesrekord dækker over voldsomme jobforandringer
Dansk beskæftigelse er millimeter fra at slå rekorden fra april 2008, men bag rekordtallene finder man et markant ændret arbejdsmarked. De næste ti år kan byde på endnu større forandringer.
Dansk beskæftigelse er millimeter fra at slå rekorden fra april 2008, men bag rekordtallene finder man et markant ændret arbejdsmarked. De næste ti år kan byde på endnu større forandringer.
Dansk beskæftigelse er uhyre tæt på at sætte rekord. 2.721.019 danskere har job, og der skal blot 1.100 flere i arbejde, før rekorden fra april 2008 bliver slået. Men bag tallene gemmer sig historien om et arbejdsmarked, der ser markant anderledes ud, end sidste gang beskæftigelsen satte rekord.
Alene i industrien er beskæftigelsen 18 procent lavere end dengang, hvilket svarer til 73.500 personer, mens der inden for ejendomshandel og erhvervsservice ses en stigning i beskæftigelsen på godt ti procent i begge brancher eller sammenlagt godt 32.000 personer. Det viser et nyt notat fra Beskæftigelsesministeriet.