Tilgiv os, hvis det virker som utidig ironi at gengive ovenstående citat fra Lukasevangeliet som kommentar til den tidligere imam Ahmed Akkaris opsigtsvækkende udtalelser om, at han fortryder sine udtalelser og gerninger under Muhammed-krisen 2005-06 og i dag er fortaler for demokrati og ytringsfrihed.

Ja, han udtrykker ligefrem forståelse for Pia Kjærsgaards og Dansk Folkepartis skepsis over for radikale muslimske kredse. Hvis Akkaris udtalelser er alvorligt ment – og det tror vi – er han en modig mand. Han udsætter sig for samme trusler og svinagtigheder, som eksempelvis en Pia Kjærsgaard og en Naser Khader er udsat for. Han udsætter sig for det, som en anden debattør med indvandrerbaggrund, Yildiz Akdogan, i Berlingske i går kaldte »at lave en Naser Khader« - at blive beskyldt for at ville behage den danske befolkning, især de højreorienterede, ved at nedgøre egen kultur, norm og religion.

Hverken Ahmed Akkari i det aktuelle tilfælde, Yildiz Akdogan eller Naser Khader har nedgjort deres kultur, religion eller de samfund, de oprindelig har rødder i. Men de advarer mod ekstremisme, og de fremhæver, at Danmark er et demokratisk land, der gerne giver plads til alle – hvis man i øvrigt anerkender dansk lovgivning og dansk levevis.

Det er netop her, det kniber. Danmark har gennem en årrække modtaget i hundredtusindvis af nye borgere med baggrund i andre kulturer og religioner. For de fleste er integrationen gået, om ikke smertefrit, så dog i ro og fredsommelighed. Folk passer deres arbejde og lever deres liv, som de nu ønsker. Men der sker desværre også en radikalisering, især blandt unge, som tiltrækkes af ekstreme ideer om islams overlegenhed over for vestlig kultur.

Det er den radikalisering, Ahmed Akkari har fået øjnene op for, og som han i et stort interview i dagbladet BT forleden advarede om sideløbende med, at han tog afstand fra sin egen rolle i Muhammed-konflikten. I et opfølgende interview i Kristeligt Dagblad noterer Akkari, at han, når han rejser i Mellemøsten, ikke kan »se åbenhed, kritik og fritænkning praktiseret der«.

Hans opskrift mod den radikale islamisme i Danmark er i al sin enkelhed: »Jeg tror, at en normal skolegang betyder rigtigt meget«. En lille opsang, måske, til den del af de muslimske forældre, som ikke just viser stor samarbejdsvilje i forhold til folkeskolen.

Under Muhammed-krisen for seks-syv år siden var Ahmed Akkari en nøglefigur. Han havde en væsentlig del af skylden for, at demonstrationerne og urolighederne rundt om i Mellemøsten eskalerede og på et tidspunkt nærmest kom ud af kontrol.

I BT-interviewet siger han, at han i dag forstår Jyllands-Postens motiver for at bringe de omstridte tegninger. Det er godt at få renset luften, at få gjort op med lunkenheden i de hårde måneder og eksempelvis dagbladet Politikens latterlige undskyldning over for Muhammeds såkaldte efterkommere.

Hatten af for Akkaris ny erkendelse. Gid han må fortsætte med at bruge den i en god sags – demokratiets – tjeneste.