Audi lancerer ny A7 Sportback med masser af teknik fra A8
Anden generation af den store hatchback-coupé kommer med mange af teknologierne fra den nye A8 - alle versioner kommer med hybridsystem. Designet er heldigvis meget lig den udgående models.
Anden generation af den store hatchback-coupé kommer med mange af teknologierne fra den nye A8 - alle versioner kommer med hybridsystem. Designet er heldigvis meget lig den udgående models.
Audi A7 Sportback fulgte i fodsporet på Mercedes-Benz CLS i firmabilernes luksusklasse, men Audi valgte at springe over sedan-coupé-temaet og forsøge sig med hatchback-coupé-formen, men uden på nogen måde at skabe en voluminøs model som BMW 5-serie GT. De tre tyske modeller er hver især blevet store succeser, unikke alternativer til normalen i klassen, og BMW er klar til at sende 5 GT-afløseren 6 GT til forhandlerne, mens Mercedes-Benz’ næste verdenspremiere er tredje generation CLS.