Ariana Grande forsøder tilværelsen efter Manchester-tragedie
Den amerikanske popstjerne vil af med angst og bad boys på »Sweetener«, et stædigt optimistisk og lidt for nøjsomt popalbum.
Den amerikanske popstjerne vil af med angst og bad boys på »Sweetener«, et stædigt optimistisk og lidt for nøjsomt popalbum.
Sidst jeg skrev om Ariana Grande, var anledningen hendes koncert i Herning den 17. maj 2017. Jeg gav min anmeldelse overskriften »Hvem er egentlig bange for Ariana Grande?« – et nik til den amerikanske popsangerindes på det tidspunkt nyeste album »Dangerous Woman«.
I mine øjne og ører var Grande en lidt anonym profil. En forhenværende børne-tv-stjerne. Naboens datter i sort, latex Playboy-maske med lige lovligt velpolerede r’n’b- og popnumre. Grande fremstod ikke specielt farlig. Fem dage senere fik jeg svaret på mit spørgsmål, da en terrorist detonerede en bombe under Grandes koncert i Manchester og 22 mennesker blev dræbt.