Der findes to dødskriterier i Danmark: Et hjerte, der holder op med at slå, og en hjerne, hvis funktion uopretteligt ophører.

Ifølge sundhedsloven er det udelukkende organer fra sidstnævnte gruppe, der kan doneres. Nu opfordrer en arbejdsgruppe bestående af læger og andre fagfolk inden for hjerteområdet imidlertid til, at Danmark gør organdonation fra hjertedøde muligt.

Vedvarende mangel på organer og bedre teknologi har de seneste år ført til, at mange lande er begyndt at anvende organer fra hjertedøde - i Europa har 17 ud af 35 lande indført donation efter hjertedød. En rapport viste i 2016, at over halvdelen af organdonationerne i Holland stammede fra hjertedøde, mens tallet var 42 procent i Storbritannien og 25 procent med hensyn til de spanske donationer.

Ifølge Ugeskrift for Læger skriver arbejdsgruppen i anbefalingen, at man på baggrund af erfaringer og estimater fra andre lande, vil kunne øge antallet af donorer i Danmark med 20 til 40 procent – svarende til 18 til 35 flere donorer per år.

Vi har en slags ærbødighed over for den døde menneskekrop, og normalt ville man træde et skridt væk fra et dødt menneske i respekt. Her er det anderledes, og det er meget intenst
Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Liselott Blixt (DF), er positiv over for forslaget.

»Er man død, er man død: Om det er det ene, der holder op med at slå, eller det andet, der holder op med at virke, det er for mig ikke det vigtigste. Det vigtigste er for mig, at man har sikret sig, at man har gjort alt, hvad man kunne for at redde personen og er sikker på, at vedkommende ikke kommer til live. Og det allervigtigste er, at personen har sagt ja til at være organdonor,« siger Liselott Blixt.

Næste skridt, før organdonation efter hjertedød kan blive en realitet på danske hospitaler, er, at Sundhedsstyrelsen giver sin tilladelse. Den vurdering er ifølge Liselott Blixt vigtig for at afdække faldgruberne.

Skal organerne hentes fra en hjertedød, skal man være hurtigere, end tilfældet er ved hjernedød: Ved hjertedød ophører blodcirkulationen, og derfor tager organerne hurtigere skade. Indfører man donationer fra hjertedøde, vil læger, blot få minutter efter døden er indtrådt, skulle koble den døde donor til en hjerte-lungemaskine for at forhindre, at organerne tager skade af blod- og iltstoppet.

Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd, mener, man bør være opmærksom på dette.

»Vi har en slags ærbødighed over for den døde menneskekrop, og normalt ville man træde et skridt væk fra et dødt menneske i respekt. Her er det anderledes, og det er meget intenst. Når man diskuterer organdonation med hjertedød, så kan det blive mere dramatisk for de efterladte og personalet, fordi det skal gå hurtigt,« siger Gorm Greisen.

For ham at se ligger det store dilemma i forbindelse med organdonation i, hvem man tager hensyn til: Det syge menneske på ventelisten, der er truet af manglen på et organ, det døende menneske, eller de efterladte, der stadig er til stede. Så spørgsmålet om donation er mere end blot et spørgsmål om ikke at »spilde« organer.

»For mig at se kommer det i høj grad til at handle om menneskelig kontakt i den konkrete situation – samtalen, samtykket, at den døende selv og de pårørende har taget stilling. Det kan blive intenst, og det kan være svært at forudse, hvordan man reagerer, når dette sker. På den helt store klinge handler det om, hvorvidt vi er til for hinanden, og hvad vi har krav på fra hinanden,« siger Gorm Greisen.