Anklage: Sadistisk incest stod på i 16 år
En 55-årig mand er anklaget for at have voldtaget sine to sønner og to døtre. I et tilfælde skulle han have voldtaget sin ene datter, mens hun var bundet fast til loftet.
En 55-årig mand er anklaget for at have voldtaget sine to sønner og to døtre. I et tilfælde skulle han have voldtaget sin ene datter, mens hun var bundet fast til loftet.
Det nordlige Jylland står over for endnu en grum sag om voldtægt og incest.
En 55-årig jysk mand er således tiltalt for at have voldtaget fire af sine børn - to døtre og to sønner - samt to andre unge kvinder, han ikke er far til.Han er tiltalt for i alt at have sexmisbrugt ni børn, hvoraf de syv er hans egne.
Manden er blandt andet tiltalt for »under særligt skærpende omstændigheder og under trussel om vold, adskillige gange - i perioder dagligt - at have tiltvunget sig samleje og anden kønslig omgængelse end samleje med sin biologiske datter«, som der står der i anklageskriftet.
Stod på i 16 år
Voldtægten af den ene datter skal være begyndt allerede, da hun var i treårsalderen, mens voldtægten af den ene af sønnerne angiveligt blev indledt, da sønnen var omkring fem år. Voldtægterne har ifølge anklageskriftet stået på i en periode på 16 år.
I et tilfælde skulle faren have bundet sin ene datter, der nu er 15 år, og hængt hende op i loftet, hvorefter han voldtog hende.
Den 55-årige mand har ifølge anklageskriftet desuden tvunget tre af sine andre sønner til at have sex med den ene af døtrene ved flere lejligheder. Forbrydelserne skal være foregået i flere byer i Himmerland og Nordjylland.
Anklageren kræver manden idømt en forvaringsdom. Der er navneforbud i sagen.