210 plejehjemsbeboere fra Gentofte måtte natten til lørdag evakueres, da deres boliger blev ramt af oversvømmelser, oplyser Nordsjællands Politi.

De ældre er blevet genhuset på sygehuse og andre plejehjem i området. Det er endnu usikker, hvornår de kan vende hjem til deres egen bolig, fortæller vagtchef Ulrik Linden.

Vandstanden er som de fleste andre steder i landet stadig på vej tilbage, men udviklingen følges tæt, siger vagtchefen.

Også flere sommerhusområder blev ramt af oversvømmelser under stormen. I Hyllingeriis ved Roskilde Fjord måtte Nordsjællands Politi hjælpe flere beboere ud af deres huse ved hjælp af små både.

BNB