Katinka kan synge så de små hår på armene rejser sig, så kroppen gyser, og man får en klump i halsen. Det sker hver gang, jeg hører »Det er noget du har bestemt«, åbningsnummeret fra dette års »Lufthuller«-ep.

Her tager hun os durk ind i et forhold mellem et du og et jeg, hvor den ene giver, og den anden tager. Et forhold hvor magtbalancen er tippet. Katinkas fortæller synes dybt afhængig af sin udkårne, der gengælder hendes affektion ved at køre hende rundt i manegen.

»Du holder mig i strakt arm / men du holder mig så nemt / det er noget, du har bestemt,« som det lyder i omkvædet, hvor Katinka starter hengivent for så subtilt at skifte over i et mere intenst kommanderende udtryk. Sådan bevæger hun både sig selv og lytteren.

Jeg er vild med den måde, hun i sin tekst lader konkrete indtryk glide ind og ud af metaforer på dobbelttydige måder. Vi er både inde i det intime fysiske rum mellem to mennesker, men vi bevæger os samtidig på et mere abstrakt, poetisk plan:

»Vi ligger længe, lyver længe uden at kunne dele
du hæver din hvide krop for ingen får det hele
du viser vejen, viser stregen hvor jeg skal se hen
jeg skriver alle ord på dig, du skyller dem af igen«

Katinka er en sanger og sangskriver med stemme, indlevelse og melodisk tæft ud over det sædvanlige. Det skal blive spændende at følge hende i 2017, hvor hun udsender sit debutalbum.