155 rockere og 483 våben - og så var fanden løs i Texas
Ni rockere døde i Waco for et lille stykke stof med fem bogstaver på. Vi svejser historien om det værste rockeropgør i USAs historie sammen.
Ni rockere døde i Waco for et lille stykke stof med fem bogstaver på. Vi svejser historien om det værste rockeropgør i USAs historie sammen.
Det er ikke svært at være død, men det er ofte svært at dø. Og manden med kaldenavnet »Rattle Can« døde, som han levede. Det var noget rod.
Hans far tævede hans mor, moderen gik sin vej og blev dybt religiøs, og Rattle Can blev voksen og fik et job på et jernstøberi. Han begyndte at drikke, han blev gift og fik børn, han havde affærer, og han blev skilt, som hans familie har fortalt i Dallas Observer. Rattle Can var en mand, som havde så svært ved at finde et sted at høre til, at han klamrede sig til det eneste sted, hvor han virkelig følte, at han hørte til – rockerklubben Cossacks.