1. Bøllebank kan godt være kunst
Hvornår er filmvold kunst, og hvornår er det spekulation? Nogle filmskabere vælger at lade volden foregå uden for kameraets rækkevidde, som Eva Husson har gjort det i sin Cannes-film »Girls of the Sun« om kvindelige kurdiske soldater, med det resultat, at filmen virker ufarlig og sentimental. Matteo Garrone viser volden til overflod i »Dogman«, hvor en afstumpet gangsterbølle intimiderer og ydmyger sin fysisk meget mindre kammerat, indtil mobbeofferet får nok og hævner sig grusomt på sin plageånd. Her kommer volden nærmest som en fysisk lettelse. Ondskaben findes, som Lars von Trier sagde til Berlingske, og film er måske den bedste måde at erkende den, uden at nogen kommer alvorligt til skade. krl