Hvis fodbold er et spil med 22 mand og en bold, hvor tyskerne vinder til sidst, er maraton en sport, hvor 12.000 mennesker giver alt, hvad de har i sig, men hvor afrikanerne vinder til sidst.

I forhold til sidste års styrtregn, havde løberne i dag skyfri himmel, cirka 15 graders varmer og let vind. Optimale forhold, kaldte løbsdirektør Dorte Vibjerg det.

»Der skulle være gode muligheder for, at vi kan få en løbsrekord i år,« sagde hun håbefuldt, da de første løbere havde passeret de 35 kilometer.

Det skete dog ikke, så Svend Erik Kristensen, som i 1987 løb distancen i tiden 2 timer, 14 minutter og 16 sekunder kan stadigvæk kalde sig indehaver af rekorden på de københavnske brosten – som er noget langsommere end verdensrekorden, som i 2014 blev sat i Berlin af kenyaneren Dennis Kimeto, som løb de 42 kilometer og 195 meter på 2 timer, to minutter og 57 sekunder.

Gennem det meste af årets Copenhagen Marathon bestod førerfeltet af tre marokkanere, to etiopiere og en kenyaner med danske Thorkild Sundstrup lige i hælene.

Især Fikadu Kebebe Debele fra Etiopien, Joel Maina Mwangi fra Kenya og Hassane Ahouchar fra Marokko tog teten i løbet med en gennemsnitshastighed på næsten 20 kilometer i timen og skiftedes kollegialt til at tage føringer, inden Hassane Ahouchar kl. 11.45 løb i mål med armene i vejret og overskud til at smile.

Første kvinde over stregen blev Nancy Jebet Koech fra Kenya. Hun kom ind i tiden to timer, 33 minutter og 42 sekunder og skulle have hjælp til at stå oprejst, da hun nåede i mål.