Udstillingen simrer som en god gryderet og er på alle måder værd at se
Udstillingen med arkitekturfotografen Jens Lindhes billeder er ganske lille, men på alle måder værd at se, mener Københavnersnuden.

Udstillingen med arkitekturfotografen Jens Lindhes billeder er ganske lille, men på alle måder værd at se, mener Københavnersnuden.

Fotografen Jens Markus Lindhe er en stilfærdig, men uomgængelig institution i dansk arkitekturfotografi.
Siden midten af 1980erne, da han som ung og nybagt arkitekt lod sin hobby med fotografiet fylde mere og mere og begyndte at arbejde sammen med kredsen omkring arkitekturmagasinet SKALA, har han været en definerende kraft i arkitekturfotograferingens verden – og samtidig en meget travl mand.