»Unge mand, dette er et akademi. Det, vi kan tilbyde dig, er et bord at sidde ved og et samvær med ligesindede«. Sådan sagde en lærer (og en meget fin og berømt arkitekt) til mig i 1983, da jeg brokkede mig over, at lærerne på arkitektskolen, hvor jeg gik, stort set aldrig mødte op til den aftalte tegnebordsundervisning.

Og at der ikke var noget pensum, ingen studiebeskrivelse, intet formål ud over det meget diffuse, at vi i løbet af cirka syv år skulle ende med at blive dygtige arkitekter.