Der var engang, da byrum egentlig bare var de huller, der var mellem gaderne: De mærkelige åbninger i en facaderække, hvor et hus var forsvundet, de løse selvgroede tomrum mellem store ejede grundstykker, som langsomt blev til torve og pladser.

Som for eksempel Gråbrødre Torv, der først husede et benediktinerkloster og derefter landsforræderen Corfitz Ulfeldts pralende kæmpegård, men som nu er et pittoresk hul i indre bys tætte bygningsmasse.