Det var noget hemmeligt rod i hundrede år, men om ikke så længe kan du sidde her med din Aperol
Danske Banks gamle sammenfiltrede »Bankby« skal udvikles til et ærkekøbenhavnsk kvarter.

Danske Banks gamle sammenfiltrede »Bankby« skal udvikles til et ærkekøbenhavnsk kvarter.

»Mayonnaisekvarteret« kaldte man det i gamle dage, fordi gaderne var opkaldt efter forskellige dyr, man kan spise med mayonnaise: Hummergade, Laksegade, Ulkegade og så videre.
I folkemunde skiftede området dog senere navn til »Bankbyen«, hvilket også var mere passende. For siden slutningen af det 19. århundrede var det her, at de to store banker, Landmandsbanken og Handelsbanken, holdt til.