Hvem skal løse dine stressproblemer? Det skal du selv
Mistrivsel på en arbejdsplads er alles problem. Det betyder, at alle skal være med i løsningen. Også den enkelte, jævne medarbejder, lyder det fra erhvervspsykolog Pernille Rasmussen.

Mistrivsel på en arbejdsplads er alles problem. Det betyder, at alle skal være med i løsningen. Også den enkelte, jævne medarbejder, lyder det fra erhvervspsykolog Pernille Rasmussen.

Stress på arbejdspladsen er fortsat et stort problem. Trods stigende fokus på medarbejdertrivsel er det et faktum, at mange mennesker lider under udfordringerne, som det moderne arbejdsliv ofte skaber.
Det er dog ikke ensbetydende med, at det er en problemstilling, der er umulig at løse. Tværtimod viser mange virksomheder og organisationer i dag vejen. Mange arbejdspladser har faktisk fundet stier til bedre trivsel blandt medarbejderne. Dem bør vi lære af, mener erhvervspsykologen Pernille Rasmussen, der indehaver af klinikken Grow People, og som er aktuel med bogen »Knæk stresskoden«.