Søren Pind blotlægger splittelsen i Venstre
Søren Pinds opgør med »symbolpolitikken« i udlændingepolitikken og hans opfordring til at danne en SV-regering gør ikke valgkampen nemmere for Lars Løkke Rasmussen og Venstre.

Søren Pinds opgør med »symbolpolitikken« i udlændingepolitikken og hans opfordring til at danne en SV-regering gør ikke valgkampen nemmere for Lars Løkke Rasmussen og Venstre.

I Venstre-toppen vil der være surhed og træthed over, at Søren Pind fra sin plads på sidelinjen til dansk politik kaster sig ud i et opgør med dele af regeringens udlændingepolitik og samtidig anbefaler en SV-regering.
Der vil også være en del gamle partifæller, som vil have svært ved at acceptere den forklaring, som Søren Pind giver på sit exit fra politik for et år siden og sin abrupte afsked med en regering, hvor han virkede som uddannelses- og forskningsminister.