
Partiernes kampform: Alternativet undersøger, om der er et liv efter døden
Nogle er i krise, andre i topform, og så er der dem, som kun består af et enkelt medlem. Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, tager temperaturen på de 11 partier, der lige nu er repræsenteret i Folketinget forud for den nye politiske sæson, som begynder på tirsdag. Og stiller det lidt usædvanlige spørgsmål: Hvis partierne var et dyr, hvilke dyr var de så? Her Alternativet.
»Og så er der Alternativet,« hed det for nogle år siden på partiets små kække valgplakater – placeret under nogle af de andre partiers. Det var dengang, da Alternativet på alle måder var et alternativ – politisk, organisatorisk og i den måde, man udformede sin politik på.
Men partiet var også alternativ i sine omgangsformer, viste det sig. Partiet smeltede ned i interne magtkampe og stridigheder, og i dag sidder kun Torsten Gejl tilbage i Folketinget.



