Martin Rossen går – men hans arbejde består
Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet tager afsked med superrådgiveren Martin Rossen. Han kommer til at danne skole.

Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet tager afsked med superrådgiveren Martin Rossen. Han kommer til at danne skole.

Det giver god mening, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet siger farvel til Martin Rossen ved en reception i Festsalen på Arbejdermuseet.
Ganske vist får Rossen næppe sin egen montre på museet. Men når den endelige historie om Mette Frederiksens tid som S-formand og statsminister skal skrives, kommer man ikke uden om hendes forhenværende stabschef og rådgiver.