Hvem tør vælte Mette F. på finansloven?
Alle partier står parat med kritik og modkrav før forhandlingerne om finansloven for 2021, men finansminister Nicolai Wammen og S-regeringen har gode muligheder for at drible forlig på plads.

Alle partier står parat med kritik og modkrav før forhandlingerne om finansloven for 2021, men finansminister Nicolai Wammen og S-regeringen har gode muligheder for at drible forlig på plads.

Regeringen vil blive presset i efterårets forhandlinger om finansloven for 2021, og der vil med garanti opstå både akutte kriser og natlige dramaer.
Men – helt overordnet har statsminister Mette Frederiksen og finansminister Nicolai Wammen grund til at være optimistiske, når det handler om at finde flertal for næste års finanslov og lande aftaler om blandt andet en ret til tidlig tilbagetrækning for nedslidte og en grøn skattereform, der skal drive den grønne omstilling frem.